Politisk tablet-magasin boostes

Lørdag 9. november 2013Af Oskar Herrik Nielsen

Altinget.dk, som NICHEHUSET varetager annoncesalget for, skruer op for udbredelsen af sit digitale magasin om samfund og politik.


Altinget.dk's digitale magasin er netop kommet på gaden i sin november-version - denne gang distribueret til alle betalende abonnenter af den politiske netavis.

"Jeg vurderer, at selv om vore abonnenter typisk har en særlig fagpolitisk interesse, vil man som professionel også naturligt have et godt blik for udvalgt, bearbejdet journalistik om dansk politik og Danmark i EU," lyder det fra udgiver Rasmus Nielsen, Altinget.dk.

Magasinet redigeres af journalist Mads Bang, der i sommer vandt Bordings Mediepris for en analyse af magten i Danmark.

Det digitale magasin kommer næste gang i december 2013 og fem gange i 2014, hvor redaktionen også bringer læserne årets populære magtanalyse.

Ikke-abonnenter kan købe udgivelsen til 125 kr.

For et gratis annoncør-kig i magasinet, kontakt Oskar fra NICHEHUSET på telefon 35 35 10 10.