Kald os NICHEHUSET

Tirsdag 31. december 2013Af Oskar Herrik Nielsen

Før hed vi Herrik Media.dk - fra 1. januar 2014 hedder vi NICHEHUSET, og specialiserer os i annoncesalg til nichemedier.


Mediebranchen bløder. Blot få mediehuse kan sælge de annoncer, de gerne vil. Ingen kan vide sig sikker på fremtidens succesmedier.

Vi har et bud. NICHEHUSET tror på nichemedier. Rotationspressens dage er talte, og det ved de fleste.

Over alt dukker nichemedier op. Mediebrugerne går selektivt til værks - de vil have netop dét, der interesserer dem. Nu - lige hér på nettet.

Da Herrik Media.dk skulle flytte hjemmefra - og fik sit eget medieværksted - besluttede vi at ændre navn til NICHEHUSET. For det er dét, vi er. Et hus for nichemedier, der virker.

Lad mig benytte lejligheden til at sige tak for et - mod alle odds - fremragende medieår. Der har været gang i butikken. Jeg tror på 2014.

Kommer du forbi NICHEHUSET (hjørnet af Søerne og Nørrebrogade - kig efter tårnet), så kig op og lad os drikke en kop kaffe.

Mange hilsner
Oskar Herrik Nielsen